Referat fra turen Gråsten Slot, kirke og køkkenhaven den 10. juni kl. 7.30 fra Miko Torv.

Vi var 27 tilmeldte, og kørte fra Hammel kl. 7,30. Prisen var 695,- for medlemmer.

Vi kørte sydover og havde kaffepause syd for Vejle, med et smurt rundstykke og kaffe fra bussen. Efter 1 halv time kørte vi direkte til Gråsten Slot, hvor 2 guider stod klar til at vise os rundt og fortælle om det hele.

Vi startede rundturen kl. 10,30, og kom ind i forhaven, med store staudebede. på en lille terrasse på vej op til slottet holdt vi pause, og vi en orientering om Slotskirken, som desværre ikke var åben denne dag, selv om den også bliver brugt som sognekirke.
videre forbi slottet og rundt til baghaven, hvor guiden fortalte os om slottets værelser og indretning. Bag slottet, som ligger med en smuk udsigt over søen, er der en stor terrasse, rosenbede og et svømmebassin.

Videre ad stier til tennisbanen og de gamle frugttræer (Gråsten æbler) som stammer fra slottet. Rododendron stien, som var ved at afblomstre.

Over vejen til køkkenhaven, hvor der i forhuset er en butik, og ude bagved finder man bærbuske, frugttræer, krydderurter og alle mulige grønsager, samt en del blomster, som de kunne plukke til buketter på slottet. Da kongehuset har måttet skære ned på personalet, benytter de unge mennesker med forskellige problemer, til at arbejde i haven.

Vi sluttede rundturen kl. 12,30, og kørte ned til Gråsten Gamle Kro og fik en 2 retters menu, frikadeller med stuvede hvidkål og kartofler + rødbeder, til dessert Mokkafromage, alt smagte dejligt.
Kl. 14,15 kørte vi så hjemad igen, havde et stop før Vejle, hvor vi fik en kop kaffe og strækket benene. Var hjemme i Hammel kl. 17,10, hvor vi havde fået en masse indtryk og orientering om slottet og parken, som er meget smuk.
Så en spændende tur.

Inger Kjeldsen Sekretær

Tilmelding

Tilmelding til vores ture er til Rosa Madsen tlf. 20651883 el. Mail rosa.madsen@mail.dk