Generalforsamling den 17. februar kl. 19,00 i InSide
Efter vores formand Kirsten Rasmussen havde budt velkommen til alle i alt 50 deltagere, sang vi en sang.
Derefter gennemgik Kirsten dagsordenen:
1. punkt valg af stemmetællere: Jytte og Marianne blev valgt
2. Valg af dirigent: bestyrelsen foreslog Anne Marthinsen fra bestyrelsen, som modtog valg.
Anne fortalte at generalforsamlingen var blevet varslet mindst 14 dage før afholdelse(Annonce i avisen) som var iflg. reglementet.
3. Formandens beretning: Så videregav hun ordet til Kirsten, som fortalte om vore arrangementer i 2024, hvor vi havde været, hvad vi havde oplevet samt deltagerantal.
Vi havde haft 7 bestyrelsesmøder i året, der var 200 medlemmer pr. 31/12 24.
Hun afsluttede med at takke bestyrelsen for godt samarbejde i året. Der var en lille bemærkning vedr. ændring af uddeling af programmer, som blev godtaget.
4. Så gav Anne ordet til vores kasserer Sonja Bjerregaard, som fremlagde et revideret regnskab, underskrevet af vores 2 revisorer Else Marie Sørensen og Gerda Post, regnskabet blev samstemmigt godtaget, dog med en lille bemærkning om underskud på 4.122,80
5. Indkomne forslag: Der var ingen
6. Valg til bestyrelsen for 2 år, på valg var: Rosa Madsen, Marie Strathe, Inger Kjeldsen og Sonja Bjerregaard. Alle modtog genvalg
7. Valg af 2 suppleanter for 1 år: på valg var Majbrit Horn og Else Jacobsen. Begge modtog genvalg
8. Valg af revisor for 2 år (1 revisor på valg hvert år) på valg var Else Marie Sørensen., som modtog genvalg.
9. Valg af revisor suppleant: på valg var Lizza T. Pedersen, som modtog genvalg.
10. Fastsættelse af kontingent:. Som igen blev 200 kr.
11. Eventuelt: ingen bemærkninger
Så afsluttede Anne med at takke for god ro og orden, og vi gik over til vores pakkespil.
Plader kr. 5,- kl. ca. 20,15 fik vi kaffe, en bolle med ost og rullepølse, som var gratis.
Så fortsatte pakkespillet indtil den sidste pakke, kl. ca. 22,00.
Så takkede Kirsten for en god deltagelse og orienterede om vores næste arrangement, den 10/3 med Trine Gadeberg.
Spisning og Bowling den 20/1 kl. 17,30
Vi var 27 tilmeldt Bowling og Spisning, pris medlemmer kr. 200,-, ikke medlemmer kr. 250,-. indklusiv middag og Bowling samt sko, vi havde 6 baner.
Vi fik stegt flæsk og persillesovs, men vi var lidt skuffede over maden, da sovsen var kold, meget af flæsket var blød, og så manglede der rødbeder.
Vi bowlede fra kl. 19,00 til 20,00, så var der kaffe og chokolade, og vindere og tabere skulle findes. vinderne fik hver en flaske vin, taberne fik et stykke chokolade..
Aftenen sluttede kl. ca. 21,00.
Vi havde en hyggelig aften.
Nytårskur 8/2 i Hammel Kirke
Vi var 60 til vores Nytårskur i Hammel Kirke, hvor Småt & Brændbart indledte med vær velkommen Herrens år, og det gik fint selv om den ene af de 3 var syg.
Derefter bød præsten Else Kruse velkommen, så fællessang en rose så jeg skyde. derefter læsning af præsten, så sang Småt & brændbart, du spørger mig om håbet, reflektion nytår og håb. og salmen dejlig er jorden. Bøn og velsignelse og endnu en fællessang, du som har tændt millioner af stjerner. Småt & Brændbart sluttede med, når du ser et stjerneskud.
Så var der komsammen i konfirmandstuen, med Champagne og kransekage. Her overrakte Kirsten en buket blomster til Else Kruse, og takkede Småt og Brændbart for deres dejlige salmesang i kirken.
Alle hyggede sig og sludrede, og nød en dejlig stund sammen.
Så en stor tak til både Else Kruse og Småt og brændbart for en dejlig aften, som sluttede kl. ca, 21,00
Julestue den 4/12 kl. 19,00 i InSide
Der var tilmeldt 80 til vores julestue i InSide, pris medlemmer kr. 50,- ikke medlemmer kr. 100,-.
Kirsten startede med at byde alle velkommen også til vores underholder Judy Glosted. så sang vi en julesalme, og Judy gik på scenen, hun sang forskellige julesange, og indimellem var der sjove indslag, det varede næsten til kl. 20,30, hvor vi fik kaffe, kringle og risalamande.
da man var ved at være færdige med kaffen udtrak vi Amerikansk lotteri, 15 serier, 2 kr. pr. lod, 4 præmier pr. serie: vin, chokolade, en skål med slik og en blomst.
Så blev derigen sunget dejlig er jorden, som vi sluttede aftenen med.
En skøn underholdning, en hyggelig aften, så det var en dejlig måde at slutte året på.
En stor tak til Judy Glosted for en dejlig underholdning
Juletur til Tivoli 22/11 24
Den 22/11 kl. 9,00 kørte 46 deltagere mod København, vejret var koldt, med tøsne og sne, nogle steder glat, men vi havde en super chauffør som hed Ebbe, som havde været ved politiet.
Vores første stop syd for Vejle, hvor vi fik kaffe og rundstykker, samt en lille en til at varme os på.
Efter kaffen kørte vi videre over Fyn og broen til vi nåede Ringsted, hvor vi drejede fra motorvejen og gjorde holdt ved Chr. den VI overlevelseskro., hvor vi skulle nyde en 2 retters menu.
Maden var super, og en meget venlig betjening.
Efter ca. 1,5 time kørte vi så mod Tivoli, hvor vi ankom kl. ca. 15,30, og blev sat af lige ud for hovedindgangen.
Så kunne vi ellers gå rundt og nyde det smukt pyntede Tivoli indtil kl. 20,00, da vi skulle være ved bussen og køre hjemad.
Der var mange boder med alt til julen, og steder hvor vi kunne få et kop varm kaffe, samt lidt mad inden vi skulle være ved bussen.
kl. 20,00 præcis kørte vi så hjemad, lige efter Odense var der en pause på en rasteplads, hvor vi skulle skifte chauffør, da Ebbe ikke måtte køre længere, så vi fik Kathryn, også en meget dygtig chauffør. Her fik vi også et kop kaffe og hjemmebagte småkager, som Rosa havde bagt.
Efter chauffør skiftet og kaffen kørte vi så resten af vejen til Hammel, hvor vi ankom ved Midnat.
Jeg tror alle var trætte efter en lang køretur og en dejlig dag i Tivoli.
Alt flaskede sig på hele turen.
Modeopvisning hos Mrs. Jones, Hadsten
Vi var 36 aktive kvinder til vores modeaften hos Mrs. Jones.
Vi ankom kl. 19,00, blev budt velkommen af ejeren, som fortalte os om aftenens arrangement.
Der var anrettet et bord med vin, vand, frugt og chokolade, hvor vi bare kunne forsyne os.
Så startede modeopvisningen, hun havde 4 damer, som viste os forskellige outfits, hvordan man kunne sætte tingene sammen, da hun både har tøj, tasker, sko og støvler samt smykker, kunne man blive klædt på fra top til tå.
Damerne viste både bukser, ,bluser og jakker, nederdele og kjoler med forskellige sko og støvler til, så vi fik masser af inspiration til vinter garderoben.
Efter opvisningen kunne vi handle og få 15% på alt, yderligere var der særlige tilbud. Der blev også udloddet nogle præmier på nr. under vores taburet.
Der var livlig handel, og vi var færdige kl. ca. 21,00. og vi kørte tilbage til Hammel, efter en forrygende aften, så stor tak til Mrs. Jones.
Banko 16/9 kl. 19,00
Vi var 51 tilmeldte og startede aftenen med Kirsten bød velkommen til alle, og så sang vi en efterårssang.
Pris medlemmer kr. 50,- ikke medlemmer kr. 100,-. Amerikansk lotteri i bundter a 10 stk. til kr. 20,- plader kr. 10,-.
Vi startede med at spille de første 10 spil + 1 ekstrapræmie. så var der kaffe og æbletærte. Efter kaffen udtrak vi Amerikansk lotteri 7 serier, 3 præmier på hver serie, kaffe, vin og en blomst.
Så spillede vi de sidste 10 spil + 1 ekstra præmie.
Der var 20 præmier a gavekort på 80,- kr. og 20 gavekort a 50,- kr.
Aftenen sluttede kl. ca. 21,30, hvor Kirsten takkede for en hyggelig aften.
Tur til Sorring Lervarefabrik
Vi var 32 deltagere til Sorring, og kørte fra Hammel kl. 13,00.
Vi ankom kl. ca. 13,20 og blev budt velkommen af Berit som ejer fabrikken sammen med sin mand.
Hun for fortalte om fabrikken som gik 3 generatioen tilbage, og hvad de lavede.
De solgte både til engros og private af forskellige slags ler og glasurer.
Vi blev vist rundt på lageret , deres værksted, hvor der blev afholdt kurser.
Så havde Berit sit eget værksted og butik, hvor hun lavede det hun bedst kunne lide, og der var både store krukker, kopper, kander m.v., flere flotte ting.
Efter en time kørte vi videre til Låsby Kro for at drikke kaffe, men fik en lille tur rundt i omegnen, bl. andet over Sjelle, Skovby og Galten, da vi havde lidt ekstra tid inden kaffen.
Til kaffen fik vi en dejlig kringle, og da alle havde snakket og hygget sig kørte vi hjem til Hammel, hvor vi var ca. 16,30
en hyggelig eftermiddag
Referat fra Turen til Clay Keramikmuseum den 15/5 24
Vi var 45 deltagere, som startede fra Miko Torv kl. 8,00.
Vi kørte sydover, men p.g.a. vejarbejde og kø kørte vi over Silkeborg, Pårup mod Vejle, hvor vi efter Vejlebroen gjorde holdt og fik kaffe og rundstykker.
Derefter videre over den gamle Lillebæltsbro til Clay, med ca 1/2 times forsinkelse.
Der blev vi budt velkommen af 2 guider og delt i 2 hold.
Så gik vi 2 etager ned under jorden, hvor deres nye udvidelse er lavet. der skulle vi en udstilling af Axel Saxo i det sikrede rum, som hed ovnen. Guiden fortalte først om Clays start tilbage i 1994, hvor kommunen havde købt og restaureret det gamle enkesæde fra Hindsgavl Slot. Det er et selvejende museum for keramisk kunst og kunsthåndværk som startede i 1994 af en gruppe keramiske kunstnere som hed Clay ToDay.
Det var en meget flot udstilling med mange flotte ting. Videre til næste afdeling, idet museet i 2010 fik overdraget en unik samling, bestående af 55.000 keramiske værker, porcelæn, stentøj og fajance fra den kongelige porcelænsfabrik Bing og Grøndal, kun ca. 1000 værker er udstillede af de 55.000 værker, samlingen er unik, da den aldrig før har været præsenteret for publikum, og der er mere en 235 års keramik.
Så vi så gamle musen malede ting samt mange Flora Danika stel, og ligeledes forskelligt keramik af flere kunstnere.
Efter 1,25 time var foredraget og rundvisningen forbi, og vi fik desværre ikke tid til selv at gå rundt, da vi skulle videre med bussen til Ditlevsdal Bisonfarm.
Her ventede der os en dejlig middag, bestående af Bison bøf med nye kartofter og mange bløde løg.
Så skulle vi på bison safari på en traktorvogn.
Ude i marken imellem mange bisonokser og deres kalve holdt vi en pause, og guiden fortalte os alt om bisoner, både om slagtning og eksport. Alt det slagtede kød bruges i restauranten eller solgt i gårdbutikken.
Da vi vendte tilbage, var der tid til en is inden vi skulle vende næsen hjemad.
På turen tilbage til Hammel fik vi kaffe og kage ved bussen.
Vi var hjemme ca. 17,30, efter en rigtig spændende og oplevelsesrig dag.
Referat fra Sangaften med Vibeke Mølgaard Hansen
Der var 46 sangglade mennesker til stede denne aften, det var dejligt at se der var 3 mænd , som havde dristet sig med.
Vi sang nogle dejlige forårssange. Nogle havde deltagerne ønsketog andre havde Vibeke forberedt, så der var både gamle kendte, og nogle som vi skulle lære.
Hun var rigtig god til at fortælle lidt om både forfatter, og hvem der havde lavet musikken til sangene.
Efter en times tid, trængte vi til at få smurt halsen.
Det gjorde vi med kaffe og lagkage og en god snak omkring bordene.
Det var tirsdag den 30. april 2024 vi afholdt denne aften med Vibeke Derefter sang vi igen, og nu var der lejlighed til at synge nogle fine aftensange.
En rigtig vellykket aften.