Generalforsamling den 17. februar kl. 19,00 i InSide

Efter vores formand Kirsten Rasmussen havde budt velkommen til alle i alt 50 deltagere, sang vi en sang.
Derefter gennemgik Kirsten dagsordenen:
1. punkt valg af stemmetællere: Jytte og Marianne blev valgt
2. Valg af dirigent: bestyrelsen foreslog Anne Marthinsen fra bestyrelsen, som modtog valg.
Anne fortalte at generalforsamlingen var blevet varslet mindst 14 dage før afholdelse(Annonce i avisen) som var iflg. reglementet.
3. Formandens beretning: Så videregav hun ordet til Kirsten, som fortalte om vore arrangementer i 2024, hvor vi havde været, hvad vi havde oplevet samt deltagerantal.
Vi havde haft 7 bestyrelsesmøder i året, der var 200 medlemmer pr. 31/12 24.
Hun afsluttede med at takke bestyrelsen for godt samarbejde i året. Der var en lille bemærkning vedr. ændring af uddeling af programmer, som blev godtaget.
4. Så gav Anne ordet til vores kasserer Sonja Bjerregaard, som fremlagde et revideret regnskab, underskrevet af vores 2 revisorer Else Marie Sørensen og Gerda Post, regnskabet blev samstemmigt godtaget, dog med en lille bemærkning om underskud på 4.122,80
5. Indkomne forslag: Der var ingen
6. Valg til bestyrelsen for 2 år, på valg var: Rosa Madsen, Marie Strathe, Inger Kjeldsen og Sonja Bjerregaard. Alle modtog genvalg
7. Valg af 2 suppleanter for 1 år: på valg var Majbrit Horn og Else Jacobsen. Begge modtog genvalg
8. Valg af revisor for 2 år (1 revisor på valg hvert år) på valg var Else Marie Sørensen., som modtog genvalg.
9. Valg af revisor suppleant: på valg var Lizza T. Pedersen, som modtog genvalg.
10. Fastsættelse af kontingent:. Som igen blev 200 kr.
11. Eventuelt: ingen bemærkninger
Så afsluttede Anne med at takke for god ro og orden, og vi gik over til vores pakkespil.
Plader kr. 5,- kl. ca. 20,15 fik vi kaffe, en bolle med ost og rullepølse, som var gratis.
Så fortsatte pakkespillet indtil den sidste pakke, kl. ca. 22,00.
Så takkede Kirsten for en god deltagelse og orienterede om vores næste arrangement, den 10/3 med Trine Gadeberg.

Spisning og Bowling den 20/1 kl. 17,30

Vi var 27 tilmeldt Bowling og Spisning, pris medlemmer kr. 200,-, ikke medlemmer kr. 250,-. indklusiv middag og Bowling samt sko, vi havde 6 baner.
Vi fik stegt flæsk og persillesovs, men vi var lidt skuffede over maden, da sovsen var kold, meget af flæsket var blød, og så manglede der rødbeder.
Vi bowlede fra kl. 19,00 til 20,00, så var der kaffe og chokolade, og vindere og tabere skulle findes. vinderne fik hver en flaske vin, taberne fik et stykke chokolade..
Aftenen sluttede kl. ca. 21,00.
Vi havde en hyggelig aften.

Nytårskur 8/2 i Hammel Kirke

Vi var 60 til vores Nytårskur i Hammel Kirke, hvor Småt & Brændbart indledte med vær velkommen Herrens år, og det gik fint selv om den ene af de 3 var syg.
Derefter bød præsten Else Kruse velkommen, så fællessang en rose så jeg skyde. derefter læsning af præsten, så sang Småt & brændbart, du spørger mig om håbet, reflektion nytår og håb. og salmen dejlig er jorden. Bøn og velsignelse og endnu en fællessang, du som har tændt millioner af stjerner. Småt & Brændbart sluttede med, når du ser et stjerneskud.
Så var der komsammen i konfirmandstuen, med Champagne og kransekage. Her overrakte Kirsten en buket blomster til Else Kruse, og takkede Småt og Brændbart for deres dejlige salmesang i kirken.
Alle hyggede sig og sludrede, og nød en dejlig stund sammen.
Så en stor tak til både Else Kruse og Småt og brændbart for en dejlig aften, som sluttede kl. ca, 21,00

Modeopvisning hos Mrs. Jones, Hadsten

Vi var 36 aktive kvinder til vores modeaften hos Mrs. Jones.
Vi ankom kl. 19,00, blev budt velkommen af ejeren, som fortalte os om aftenens arrangement.
Der var anrettet et bord med vin, vand, frugt og chokolade, hvor vi bare kunne forsyne os.
Så startede modeopvisningen, hun havde 4 damer, som viste os forskellige outfits, hvordan man kunne sætte tingene sammen, da hun både har tøj, tasker, sko og støvler samt smykker, kunne man blive klædt på fra top til tå.
Damerne viste både bukser, ,bluser og jakker, nederdele og kjoler med forskellige sko og støvler til, så vi fik masser af inspiration til vinter garderoben.
Efter opvisningen kunne vi handle og få 15% på alt, yderligere var der særlige tilbud. Der blev også udloddet nogle præmier på nr. under vores taburet.
Der var livlig handel, og vi var færdige kl. ca. 21,00. og vi kørte tilbage til Hammel, efter en forrygende aften, så stor tak til Mrs. Jones.