Referat Foredrag med Trine Larsen

Mandag den 14. september var 44 forventningsfulde damer mødt op i InSide kl. 19,00.
Kirsten bød alle velkommen og præsenterede Trine Larsen, som derefter overtog ordet.
Trine er uddannet journalist, hendes 1. job var på Ekstrabladet og derefter BT. Så kom hun til Billedbladet som hofreporter.
Så fortalte hun ellers om mange af hendes interview med kongefamiliens medlemmer, som hun kom til at kende godt, hun var især begejstre for Prins Henrik, og ligeledes Prins Joacim, som hun mente mange havde fejlfortolket, hun fortalte med humor og stor begejstring om de forskellige medlemmer.
hun havde også interviewet mange kendte f. eks. Richard Ragnvald, Lisbeth Dahl, Meyerheim m.v.
Samtidig viste hun billeder fra forskellige lejligheder.
Hun har også en udsendelse på DK4, så hun har nok at se til.
Ja hun har godt nok haft et spændende arbejde.
Midt i foredraget havde vi kaffepause.
Aftenen sluttede kl. 21.00 . og vi havde alle fået et spændende indtryk i hele hendes arbejde.

Referat fra Årø

Torsdag den 20 august var 37 kvinder og 2 modige mænd på tur til Årø. Start fra Hammel kl. 8,00 i fint vejr, med Jan som chauffør.
Ved Skærup var der stop for formiddagskaffe og rundstykker.
Derfra gik turen direkte til færgen ved Årøsund, det sidste stykke dog af den gamle landevej. Der var lidt ventetid ved færgen, den blev brugt til en lille spadseretur på havnen og omkring det fine Badehotel .Overfarten tog kun nogle få minutter, så vi skulle blive i bussen.
Da vi ankom til vingården, blev vi modtaget i gården med håndtryk til alle..
Frokosten var meget lækker, et træbræt med små lækkerier fra lokale avlere og lækkert rugbrød fra Christiansfeld.
Mens vi spiste det sidste, kom vinbonden som havde startet det hele og fortalte om opstarten og familien.
Samtidig fik vi smagsprøver på en hvidvin og en rose samt en rødvin.
Der kom en lokal guide med på ø rundtur, hvor vi blandt andet var inde for at se kirken og deres sjove lille brandstation, som de heldigvis aldrig havde haft brug for.
Guiden havde sørget for at der holdt en Golfvogn klar så de som ikke kunne gå blev kørt.
Da vi kom tilbage til fastlandet, drak vi kaffe på havnen inden hjemturen.
Vi havde haft fint vejr hele dagen, men kærte igennem nogle kraftige regnbyger på vejen hjem. Vi var i Hammel 18,30.

Referat fra Hjørring Revyen

Lørdag den 13. juni drog 29 forventningsfulde kvinder og mænd afsted mod Hjørring.
Vi havde god tid til turen, så Sørens Rejser gav kaffe og Rosa havde bagt nogle lækre franske vafler.
Det blev indtaget imellem bygerne lige før Aalborg.
Da vi ankom til Teateret, blev vi vist ind i musik salen, hvor der var dækket op til spisning.
Vi fik serveret noget rigtigt lækkert mad, først tre små hapsere og derefter en tallerken med flere lækre ting. Senere kom de rundt med et lækkert stykke stegt kyllinge overlår.
Desserten var en Vanilje Panna cotta med en dejlig mango coulis..
Så var vi klar til Revy, og som vi da grinede, det var så godt og som de da kunne synge, det var bare så vellykket.
Vi var heldige at bussen kunne samle os op meget tæt på Teateret.
Kl. var 01 inden vi var i Hammel, efter en meget vellykket tur.

Referat fra Turen til Koldinghus 7/5

27 aktive kvinder kørte kl. 8,00 fra Miko Torv, til Ejer Bavnehøj, hvor vi fik kaffe og rundstykker, alle troede vi skulle holde på rastepladsen, men nej vi kørte helt op på toppen, dejligt sted og skøn vejr.
Derefter mod Koldinghus, vi kørte mest på landevejen, så der var meget smukt at se på.
Ved Koldinghus blev vi modtaget af 2 guider, som førte os rundt, og fortalte meget levende og interessant om Koldinghus`s historie, vi havde lidt tid på egen hånd inden frokost.
Der var spændende udstillinger, Flora Danica porcelæn, vævede tæpper. samt udstillingen om kongebørn.
Vi fik en lækker frokost i madkælderen, buffet med alle mulige lækkerier, derefter var der igen tid til at studere udstillingerne. Vi kørte hjemad på små veje og endte på Himmelbjerget, hvor vi fik eftermiddagskaffe med kage.
En super dejlig tur med mange oplevelser, en dejlig chauffør og skønt vejr.

Referat fra vores Modeshow hos Belfam den 7. og 8. april

Vi var knap 25 hver aften, og mødtes på adressen i Østergade. vi blev budt velkommen af Pia, som ejer butikken, hun fortalte om butikken, som hun havde haft i 25 år. hun havde en medhjælper denne aften, som også gik mannequin, sammen med Lizza og Gerda. Der var et flot arrangement stillet an, med vin en jordbær dessert, samt forskellige kager, som vi kunne nyde imens.
Derefter var der Mannequin opvisning, hvor de 3 modeller viste meget forskelligt som bluser, trøjer, jakker og nederdele og bukser i forskellige sammensætninger.
Så kunne der handles med 10% denne aften, og efter hvad jeg så, var der mange som købte noget, Aftenen sluttede kl. ca. 20,30. En virkelig dejligt aften, hvor vi fik nye indput til forskellige sammensætninger.
En stor tak til Pia for en dejlig aften

Referat fra Fællessangsforedrag 9/3

Vi var 58 deltagere til vores Fællessangsforedrag med Ole Jørgensen, prisen kr. 150,- pr. deltager.
Der skete dog et lille uheld, da Ole havde glemt det, og kom 45 minutter for sent.
men vi sang nogle sange indtil han kom og tog over.
Vi sang fra højskolesangbogen, hvor Ole fortalte om sangene med lune og humor. vi fik også omdelt et sanghæfte, som Ole havde lavet til sine sangaftener.
Der var alt fra ukendte til kendte sange. med en kaffepause halvvejs fortsatte aftenen til kl. 22.00.
Så vi fik trods alt en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik stemmebåndene brugt.

Generalforsamling Aktive Kvinder Hammel den 4/2 2026

Vi var 50 deltagere og Kirsten Rasmussen bød alle velkommen, så sang vi Sneflokke kommer vrimlende, og derefter gennemgik hun dagsordenen.
punkt 1 valg af stemmetællere, valgt blev Inger Kjeldsen og Lene Skovborg.
Punkt 2: valg af dirigent, valgt blev Anne Marthinsen.
Hun startede med at fortælle, at generalforsamlingen var blevet varslet efter reglerne. Derefter gav hun ordet til formanden som fremlagde beretning om året 2025, medlemstal 190 pr. 31/12 25, derefter fortalte hun om vore arrangementer i 2025, antal deltagere og om hvad vi havde oplevet. Punkt 3. formandens beretning blev enstemmigt godkendt.
Så gav Anne ordet til vor kasserer Sonja Bjerregaard, som fremlagde et revideret regnskab, en enkelt kommentar var beløbet på indkommen kontingent, som var p.g.a. Mobilpay, som koster foreningen en del penge, så det ville være en fordel at betale via bankkonto.. ellers godkendt.
Punkt 5 Indkomne forslag: ingen.
Punkt 6. , valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år, på valg var: Kirsten Rasmussen, Birgit Svoldgaard og Anne Marthinsen, som alle modtog genvalg.
Punkt 7, valg af 2 suppleanter for et år, på valg var Majbrit Horn og Else Jacobsen, som begge modtog genvalg.
Punkt 8, valg af revisor for 2 år, på valg var Gerda Post, som modtog genvalg.
Punkt 9, valg af revisor suppleant, på valg var Lizza Pedersen, som modtog genvalg.
Punkt 10, fastsættelse af kontingent. På grund af højere priser, foreslog bestyrelsen at forhøje kontingentet fra 1/1 2027 til kr. 250,- som blev enstemmigt vedtaget.
Punkt 11 Eventuelt: ingen bemærkninger.
Derefter takkede Anne for god ro og orden, og vi kunne starte banko over medbragte pakker.
Vi holdt kaffepause kl. ca. 20,00, og fik boller med rullepølse og ost.
Så fortsatte vi bankospillet til sidste pakke var væk, kl. ca. 22,00.
Kirsten takkede for god deltagelse og fortalte lidt om væres næste arrangement.
En hyggelig aften.

Nytårskur i Hammel Kirke 7/1 26

Vi var 54 tilmeldte, men ikke alle kom p.g.a. vejret. Prisen var kr. 50,-.
Vi mødtes i Kirken kl. 19,00, og vi havde følgende program: Klokkeringning, Præludium: Lyse nætter- velkomst, og så sang vi Vær velkommen Herrens år, dernæst var der læsning: hvad er det der gør julen til noget særligt? – Nytårstanker 1, fortabt er jeg stadig, Nytårstanker 2. så sang vi dejlig er den Himmelblå, så var der fadervor og velsignelse.
derefter sang du som har tændt, og så sluttede Småt & Brændbart med præludium Dejlig er jorden. Småt&Brændbart havde et fantastisk samspil med præstens ord. En dejlig stund i Kirken.
Så gik alle over i Konfirmandstuen, hvor bestyrelsen havde gjort klar med Champagne og kransekage, og så hyggede vi os alle til kl. ca. 21,00, hvor Kirsten takkede alle for at deltage trods vejret.
Desuden overrakte Kirsten præsten Else Kruse Schleef en buket blomster, som tak for hendes deltagelse.